RSS Feed

Laptop anmeldelse - Thinkpad X61s

19. december 2007 | Laptop anmeldelser

Thinkpad X61sIBM's thinkpad serie har være på markedet i rigtig mange år efterhånden - og med rette. Thinkpad serien er mest at alt kendt for at være nogle solide og stabile laptops. Dette gør sig også gældende for X61s der hører til typen ultra-portable laptop. Laptops fra Thinkpad serien ses ofte i hånden på forretningsmænd og med rette da der her er tale om et kvalitets produkt der er gennemarbejdet og i høj grad designet ud fra brugernes ønsker.

Lille & let - i sandhed en bærbar computer

Thinkpad X61s er perfekt til dem der er på farten. Laptoppen vejer kun 1.2 kg med standart batteriet og man ligger næsten ikke mærke til at man har den med i tasken. Skærmen er på 12" og i 4:3 aspektet hvilket gør at laptoppen heller ikke fylder ret meget. Med andre ord, der hvor du kan sidde ned kan du også arbejde på X61s. Opløsningen er på 1024x786 hvilket i mine øje passer rigtig godt i forhold til skærmen på de 12". Hvis opløsningen var højere ville tekst og små detaljer være svære at se.

Thinkpad seriens design trænger til en opfriskning

Rent designmæssigt er der ikke det store at sige om designet på X61s. Designet har været det samme i Thinkpad serien de sidste mange år, dette kan godt ses. Det virker som det skal, men dette er helt klart et af stederne hvor der plads til forbedringer. Størrelsen på tastaturet og placeringen af de forskellig knapper og porte er helt optimal, men rent visuelt trænger Thinkpad serien efterhånden til en opfriskning.

Solidt bygget laptop

En af de ting jeg virkelig godt kan lide ved X61s er tastaturet - det er super at skrive på. Layoutet og kvaliteten kunne andre producenter lære noget af. En del laptops lider også under dårlige hængsler til skærmen, dette er ikke tilfældet ved Thinkpads. Her er hængslerne ligesom resten af laptoppen solidt designet.

Batterilevetiden er prioteret højt

Da X61s primært er designet til folk ofte har bruge for en laptop andre steder end hjemme er batterilevetiden prioteret højt. Alle komponenter er valgt ud fra hvor meget strøm de bruger og ikke udelukkende ydelsen. X61s har derfor integreret grafikkort, en Intel Core 2 duo processor (1.4GHz) og intet DVD drev. Ønskes længere batterilevetid kan jeg kun anbefale at købe et High Capacity batteri, da det standart batteri der kommer med x61s kun holder 2-3 timer. Med et High Capacity batteri bliver batterilevetiden væsentligt forbedret (6-8 timer afhængigt af hvad laptoppen bruges til).

Laptoppen kommer med 1GB RAM som standart, hvilket er i underkanten til at køre Windows Vista. Selvom X61 kommer med Vista kan jeg kun anbefale at installere Windows XP i stedet. Det kan godt være Vista ser bedre ud, men hvis man ser på ydelsen og brugen af RAM vinder XP.

Wi-Fi - trådløst internet features

Med hensyn til netværk kommer laptoppen med Gigabit Ethernet, 802.11 a/b/g Wi-Fi og Bluetooth. Ud over dette er der 3 USB porte, en firwire port, memory kort læser der understøtter SD, MMC og andre formater. Herudover er der en analog skærmudgang således at laptoppen kan tilsluttes en ekstern skærm (her kan bruges en højere opløsning end 1024x768 native). Kvaliteten af det eksterne skærmsignal kunne dog være bedre.

Kvalitets laptop til folk på farten

Vurdering laptops_90

X61s er en laptop med masser af features, veldesignet og har et rigtig godt tastatur. I forhold til der er tale om en Ultra-Portable laptop er ydelsen god. Alt i alt en super laptop til alle der har brug for kvalitets bærbar på farten.