RSS Feed

Sådan får du en bedre Wi-Fi-dækning i hjemmet

14. januar 2019 | Laptop tips & tricks

Vi bliver mere og mere afhængige af at være online, hvorfor det er af afgørende betydning, at det trådløse internet er hurtigt og fungerer optimalt. Dog er der tale om en yderst avanceret og kompliceret teknologi, der ofte kan drille og irritere. Heldigvis vil du her i artiklen blive præsenteret for en række gode råd til, hvordan du kan få bedre og mere optimalt netværk derhjemme. Det forholder sig nemlig sådan, at på trods af at det er den mest benyttede teknologi, sætter danskerne sig sjældent ind i, hvordan det egentlig fungerer.

 

Placer din trådløse router i det rum, hvor du ønsker den stærkeste forbindelse

Vil du opnå bedre Wi-Fi-dækning derhjemme, bør du først og fremmest tænke over, hvor din trådløse router står placeret. Det forholder sig nemlig sådan, at placeringen af routeren som regel spiller den mest afgørende rolle i forhold til dækningsproblemer. Det vil sige, at såfremt du vælger at placere den inde i et skab på dit kontor, vil det blive svært at opnå stærk forbindelse i din stue. I stedet bør du altid vælge at placere den trådløse router i det rum, hvor du ønsker den stærkeste forbindelse, hvilket for de fleste mennesker vil være i stuen.


Du kan ikke undgå at opleve dårlig dækning eller udfald

Det skal dog nævnes, at du altid vil opleve steder, hvor der er dårlig dækning eller udfald, uanset hvor i dit hjem du vælger at placere din trådløse router. Du kan således ikke undgå at opleve forskelle, afhængig af hvilken stol du sidder i, da der altid vil opstå et hul i dækningen. I den forbindelse handler det om at finde ud af, hvor i hjemmet du har allermest brug for at opnå stabil og optimal dækning og herefter optimere det. Oplever du konstant, at du har problemer med signalet, kan du med fordel forsøge at dreje din router, da dette ofte vil hjælpe. Du kan også vælge at investere i en ny router fra Bedresignal.dk, som sælger kvalitetsudstyr, såfremt du har problemer med, at dit trådløse netværk ikke når ud i hele huset.

 

Det kan ofte hjælpe at genstarte routeren, hvis den er gammel  

Har du dårlig Wi-Fi-dækning, kan du også forsøge at genstarte din router. Det gør du ved at hive stikket ud, tælle til ti og sætte stikket i igen. Dette trick virker som regel, eftersom din trådløse router undersøger, hvilke kanaler der er overfyldte, hvorefter den vælger at bruge den kanal, der er mindst benyttet. Derfor kan det som regel være en god idé at genstarte sin router engang imellem. Det skal dog nævnes, at såfremt du har en router af nyere dato, sker dette kanalskifte helt automatisk.

 

Husk at opdatere alle dine enheder og din router

Vil du gerne opnå en bedre og mere optimal Wi-Fi-dækning i hjemmet, er det ligeledes vigtigt, at du husker at opdatere alle dine enheder. Når din computer eller smartphone ikke er fuldt opdateret, kan dette betyde, at du får problemer med dit Wi-Fi-signal. Du bør ligeledes opdatere din router, hvilket gør sig særligt gældende, hvis du har en router, der er lidt ældre, da de fleste nyere routere opdateres helt af sig selv. Såfremt du er i tvivl om, hvorvidt din trådløse router bliver opdateret automatisk eller ej, kan du med fordel kontakte din teleudbyder.