RSS Feed

Toshiba Satellite A200 - Laptop anmeldelse

9. april 2008 | Laptop anmeldelser
Toshiba Satellite A200Toshiba Satellite A200 er ikke en lille og let bærbar computer. Batterilevetiden er også ganske begrænset, men Satellite A200 har en lang række andre fordele der gør den til en yderst favorabel computer.

Toshiba Satellite A200 ligger sig i midten af feltet med en 1.73GHz Core 2 Duo CPU og 1 GB RAM (667MHz DDR2). Harddisken er på 120 GB (5,400rpm) og i maskinen sidder et NVIDIA GeForce G7300 grafikkort. Med disse specifikationer er det tydeligt at A200 ikke er en laptop til den harcore gamer, men spiller du en gang i mellem vil A200 være tilstrækkelig.

En laptop med fornuftige specifikationer i forhold til prisen

Ellers er der indbygget en fingeraftryksaflæser, DVD brænder, VGA & S-Video udgang, Express Card slot, 4 USB porte og FireWire. Toshiba Satellite A200 understøtter Wi-Fi standarterne 802.11 a/b/g+n samt Bluetooth 2.0. I forhold til prisen på denne laptop fra Toshiba ser specifikationerne rigtige fornuftige ud.

Designet er funktionelt og højtalerne er rigtig gode

toshibaDesignet er der ikke noget nyskabende i. Det fungere som det skal, men efterhånden kunne designdelen på Toshibas Satellite serie godt trænge til en opfriskning. Selvom der er lidt lysende ikoner rundt omkring og andre nye detaljer virker det overordnede design stadig en smule gammeldags.

De indbyggede højtalere er rigtig gode. Faktisk er de langt bedre end på de fleste bærbare computere. Skærmen er på 15.4", farverne står flot og i samspil med de gode højtalere giver A200 rig mulighed for at se film sammen med andre.

Prisvenlig & stabil Toshiba laptop

Er du på udkig efter en prisvenlig og god laptop er Toshiba Satellite A200 et rigtig godt bud. Laptoppen egner sig dog bedst til at blive brugt hjemme da batterilevetiden er begrænset til 1-2 timer. Toshiba Satellite A200 er ikke en laptop designet til ét bestemt formål, men er derimod en god og solid all-round laptop til en yderst fordelagtig pris.