RSS Feed

Trådløst netværk - Har du tænkt på sikkerheden?

16. december 2007 | Laptop tips & tricks

wifiTrådløse netværk er efter hånden blevet hver mands eje og sættes i stor stil op hjemme. De produkter der kræves for at sætte et trådløst netværk op er meget billige og i løbe at et par minutter kan enhver sætte et netværk op. Men pas på, hvis et trådløst netværk sættes op uden at tænke på sikkerheden har alle i nærheden adgang til netværket.

Dette betyder at andre kan hente ulovlige filer via din Internet forbindelse samtidig med det er dig der vil blive holdt ansvarlig. I denne artikel vil jeg se på hvad der minimum anbefales at gøre for at beskytte dit trådløse (Wi-FI) netværk.

Skift default username og password

Det er en rigtig god ide at starte med ændre det standart brugernavn og password din wireless router / access point kommer med da disse passwords er kendt at alle hackere. Det er meget let for dig at ændre dette password og fortage andre ændringer da det gøres direkte i din browser. Tjek den manual du har fået sammen med hardwaren for mere for mere information herom.

Aktiver kryptering

Alt hardware til trådløse netværk gør det i dag muligt at aktivere kryptering af de data der sendes over netværket. Denne kryptering kommer i forskellige standarter WEP, WPA og WPA2 hvor den sidstnævnte er den mest sikre. Er der ikke aktiveret nogen form for kryptering kan alle få adgang til alt den information der sendes over netværket. Det anbefales at opdatere og anvende WPA2 da dette er langt den stærkeste kryptering.

Skift SSID og deaktiver SSID broadcast

De fleste trådløse netværk sender automatisk deres navn eller SSID. Dette gør det rigtig nemt at sætte netværket op, da du kan finde netværket uden at vide hvad det hedder. Dette kan alle andre dog også. Ved at deaktivere SSID broadcast kan forbipasserende og naboer ikke umiddelbart se dit netværk. Bemærk at det dog stadig kan findes ved at bruge en såkaldt WLAN sniffer. Sørg også for at skifte den fabriksvalgte SSID din router / accesspoint har. Disse er SSID'er er nemlig velkendte og derved kan man lettere finde og få adgang til dit Wi-Fi netværk.

Aktiver MAC adresse filtrering

Netværkskortet i din computer har en unik id kaldet MAC adressen. Ved at sætte din netværks hardware op til kun at tillade MAC adresser fra dine egne computere kan uvedkommende ikke få adgang til det trådløse netværk. Bemærk at det er forholdsvis let at lave falske MAC adresser med den rigtige software, men lidt beskyttelse giver det.

Sørg for at have en firewall installeret

Ved at have en firewall installeret på alle computere sikrer du at uvedkommende ikke kan få adgang til din computer. Bemærk at en firewall kun beskytter de data der ligger på din computer og ikke det der sendes over Wi-fi netværket. Sørg også for at holde Windows og antivirus software opdateret.

Find flere artikler omkring emnet på LaptopWorlds blog her