RSS Feed

Gør Windows XP hurtigere - Del II

9. marts 2008 | Laptop tips & tricks

optimer_windows_xpEr Windows XP langsom? Hvis du synes XP er langsom er det bare med at komme i gang, for der er en masse ting du kan gøre for at ændre på det. I Gør Windows XP hurtigere del I kiggede vi på at deaktivere unødvendige programmer og services. Her i del II følger endnu flere tips til at gøre Windows XP hurtigere.

Deaktiver systemgendannelse og gør Windows XP hurtigere

Systemgendannelse gør det muligt at gendanne Windows til et tidligere stadie, hvis du f.eks. har installeret et nyt program der har skabt problemer. Problemet med dette er alt hvad du foretager dig i Windows skal løbende gemmes, dette bruger virkelig mange af systemets resurser og gør derfor Windows XP langsom.

Hvis du jævnligt tager backup af dine dokumenter (hvilket du øvrigt skal gøre under alle omstændigheder) vil det på ingen måde skabe problemer at deaktivere systemgendannelse. Systemgendannelse deaktiveres ved at gå ind i kontrolpanel --> klikke på system --> vælge fanebladet systemgendannelse --> og sætte et flueben i "deaktiver systemgendannelse for alle drev"

Slå unødvendige visuelle effekter fra

Når du nu alligevel er inde under system kan du ligeså godt få slået nogle af alle de effekter fra som Windows unødvendigt bruger system resurser på. Klik derfor på fanebladet avanceret. Herunder vælges "Brugerdefineret" hvilke du ønsker at have slået til er op til dig, men jeg foretrækker kun at have følgende aktiveret:

Brug skygger til ikoner på skriverbordet
Brug visuelle layouter på vinduer og knapper
Udjævn kanter på skrifttyper
Vis indhold i vindue, mens der trækkes
Vis skygger under menuer
Vis skygger under musemarkør

Langsomt Windows XP? Defragmenter din harddisk

En anden vigtig ting at gøre jævnligt er at defragmentere din harddisk. Hver gang du installere / fjerner programmer opstår der lidt rod i placeringen af programmerne på din harddisk. Dette kan betyde at læsehovedet i harddisken fysisk skal hoppe frem og tilbage når der læses og skrives, dette tager tid og XP langsommere. Ved at defragmentere harddisk bliver alle filerne til de forskellige programmer lagt så samlet som muligt, resultater er en hurtigere skrive og læsehastighed.

Gå ind på denne computer --> højreklik på det drev du ønsker at defragmentere --> vælg egenskaber --> klik på fanebladet funktioner --> tryk på defragmenter drev --> efter programmet Diskfragmentering er startet op klikker du på knappen Defragmenter.

Snart følger del III af Gør Windows XP hurtigere...